Kultur

Teglet, teglværkerne og verden omkring dem

Foto: Museum Skanderborg

Historien om tegl og teglværker kan lyde som et noget specielt emne. Men her tager man fejl.

Historien om teglværkerne fortæller mere om det omgivende miljø og dets historie end om teglværkerne selv. Teglgårde og teglværker i Danmark har fremstillet det samme produkt på samme måde i 800 år. Det, der gjorde en forskel, var den omgivende natur og det omgivende samfund, transportmuligheder, arkitekturens strømninger, konjunkturer, iværksættere mm. Aftenens foredrag holdes i nogle af drivkræfterne bag den nylig udkomne bog i serien Danmarks Teglværker – bindet om Skanderborg Kommune.

Serieredaktør Torben A. Vestergaard fortæller om de specielle træk ved teglbranchen, som bestemte teglværkernes muligheder. Forfatter Poul Anton Sørensen fortæller om de forsvundne teglværker i Skanderborg kommune og arbejdet med at finde dem. Forfatter Verner Bjerge fortæller om brugen af navnestempler i tegl, der i en periode løftede den ellers anonyme massevare – mursten – ud af anonymiteten.

Fakta:

Tidspunkt: 23.09.2021 kl. 19-21. Der er pause undervejs, hvor det er muligt at stille spørgsmål til forfatterne og købe drikkevarer.

Billetpris: Børn og unge til og med 25 år er gratis. Voksne: kr. 75,00.

Sted: Museum Skanderborg, Perron1, Jernbanevej 9, Skanderborg.

Tilmelding er nødvendigt af hensyn til antallet af pladser. Tilmelding foregår på museumskanderborg.dk. Vi tager hensyn til Covid-19 forholdsregler.

Kommentarer