Livsstil og forbrug

Vinterens virussygdomme smitter ekstra meget i år

Fotograf: Niels Åge Skovbo.

Efter halvandet år med ekstra god håndhygiejne og afstand er de færreste af os immune for vinterens smittesygdomme.

Derfor er forventningen, at ekstraordinært mange havner under dynen med virussygdomme som forkølelse, influenza, RS-virus og omgangssyge.

– Under corona-pandemien er vi blevet ekstremt gode til at forebygge smitte. Så alle de andre virus og bakterier, som vi ikke er blevet smittet med de seneste halvandet år, er nu klar til at hoppe på os, fordi vi ikke har kunnet danne antistoffer mod dem, forklarer Eric Døssing Mønning, som er praktiserende læge og vagtchef i Lægevagten i Region Midtjylland.

Smitten spreder sig især i vinterhalvåret, hvor vi er mere indenfor og ses i større forsamlinger, hvor vi kommer tættere på hinanden og rører ved de samme steder.

Det virus, der hyppigst giver en forkølelse, kaldes rhinovirus, hvoraf der findes 100 varianter.

– Så selvom man har været forkølet mange gang før, er der risiko for at løbe ind i en variant, som kroppen ikke har dannet antistoffer mod, uddyber Eric Døssing Mønning.

Han peger på vaccination mod corona og influenza som en central nøgle til at få dæmmet op for de mest voldsomme af vinterens virussygdomme. Det kan bestemt også anbefales at holde fast i vanerne med bl.a. god håndhygiejne.

Temperaturen er ikke altafgørende

Langt de fleste luftvejsinfektioner behøver heldigvis ikke lægehjælp. Det er almentilstanden, som er afgørende for, om lægen skal på banen. Temperaturen betyder ikke så meget, som mange måske tror.

– Hvis din almentilstand er o.k., så slap af og lad være med at knokle løs. Giv dit immunforsvar mulighed for at nedkæmpe virus. Brug gerne paracetamol (Panodil, Pamol etc.), som virker febernedsættende, forklarer Eric Døssing Mønning.

Man skal desuden huske at blive testet for corona, hvis man har symptomer. Det gælder både børn og voksne – og uanset om man er vaccineret eller ej. Almindelige symptomer er bl.a. feber, hoste, træthed og nedsat smags- eller lugtesans.

Kontakt egen læge

Bliver du så syg, at du får brug for en læge, er der flere fordele ved at bruge egen læge – også selvom du måske skal vente på, at lægen har åbent næste dag.

– Din egen læge kender din forhistorie og har adgang til oplysningerne i din journal. Det har lægevagten ikke. Det betyder, at din egen læge kan sikre, at du får en behandling, der er målrettet, fortæller Eric Døssing Mønning.

Du kan som regel komme i kontakt med din læge eller lægens personale alle hverdage mellem kl. 8 og 16. Hvis du får alvorlige akutte symptomer som fx åndedrætsbesvær eller hurtig vejrtrækning uden for dette tidsrum, kan du kontakte lægevagten.

Kommentarer