Debat og politik

Vi har meget at tale med transportministeren om

Tak til transportminister Benny Engelbrecht, som kommer og besøger Skanderborg Kommune 25. oktober. Om det er min opfordring til, at han kommer til kommunen, det ved jeg ikke, men i hvert fald så har han valgt at komme forbi.

Og det glæder jeg mig rigtig meget til, for der er mange ting, der skal vendes, Som han skriver i sit indlæg i Århus Stiftstidende 3. september, så skal der kikkes på den nye jernbane mellem Aarhus og Silkeborg, der skal snakkes om udvidelsen af E45 mellem Vejle og Aarhus, men for Dansk Folkeparti i Skanderborg vil vi også meget gerne have vendt problematikken omkring jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg, for det er meget vigtigt, at denne strækning ikke mister sine afgange.

Også jernbanestrækningen mellem Aarhus og Hovedgård er et meget vigtigt emne, for Skanderborg vil helt klart blive nedprioriteret, hvis denne strækning bliver til noget, og det kan vi heller ikke være tilfredse med i Skanderborg og den vestlige del af Aarhus.

Og måske bliver der lidt tid til at få en snak om A26, selvom at nogen mener, at det løb er kørt. Der venter trods alt en VVM-redegørelse, som kan komme til at ændre det hele, så man bliver nød til at rykke vejen nord for Lading.

Kommentarer