Debat og politik

Valg til Byråd og Regionsråd

Foto: Skanderborg Kommune

Tirsdag den 16. november skal der vælges 29 kandidater til Skanderborg Byråd.

Praktisk information til kandidater og vælgere til byråds- og regionsrådsvalget den 16. november 2021

Tirsdag den 16. november 2021 er der valg til byrådet og regionsrådet. Der skal her vælges 29 medlemmer til Skanderborg Byråd og 41 medlemmer til regionsrådet Midtjylland.

For at stille op til byrådsvalget skal du være valgbar, og det er du, hvis du har stemmeret. 

Der findes tre måder, du kan opstille som kandidat på:

Kandidat for et politisk parti

Kandidat for en lokalliste

Som enkeltperson 

Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du bruge en særlig formular til anmeldelse af din kandidatliste. 

Kandidatlisten skal underskrives af mindst 25 borgere (stillere) i kommunen, der har stemmeret, medmindre den kandidatliste du stiller op for, allerede er repræsenteret i det nuværende byråd. 

Formularen til anmeldelse af din kandidatliste kan du få udleveret hos valgsekretariatet – kontakt valgsekretariatet i Byrådssekretariatet og HR.

Det er meget vigtigt, at kandidatlisten udfyldes rigtigt. Listen skal derfor udfyldes efter den vejledning, der følger med. Vi gennemgår gerne vejledningen sammen med jer. 

Listen må højst indeholde 33 kandidater – altså 4 kandidater mere, end der er medlemmer i Skanderborg Byråd. Dette følger af loven.

Frister for kandidatlister

Kandidatlister, som er repræsenteret i byrådet, kan fra den 31. august 2021 indlevere en kandidatliste med anmodning om fritagelse for underskrift af stillere. Sidste frist for at aflevere er den 14. september 2021 kl. 12

Kandidatlister, som ikke er repræsenteret i byrådet, kan fra den 14. september 2021 indlevere en kandidatliste, som skal være underskrevet af mindst 25 og højst 50 vælgere som stillere. Sidste frist for at aflevere er den 28. september 2021 kl. 12

Frister for anmeldelse af valgforbund eller listeforbund

Formular til anmeldelse af valgforbund eller listeforbund skal indleveres senest den 4. oktober 2021 kl. 12.00

Ved anmeldelse af valgforbund eller listeforbund har du mulighed for at bruge formularen fra 2017. Du har også mulighed for at få udleveret en ny formular sammen med blanketten til kandidatlisten.

Kommentarer