Af Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne

Vi har et sundhedsvæsen, der på mange måder er en dansk styrke. Dygtige medarbejdere leverer hver dag behandling og omsorg af høj kvalitet. Men vi har også et system, hvor ansvaret er spredt ud på for mange hænder, og hvor samarbejdet mellem kommune, region og almen praksis for ofte bryder sammen. Mange patienter oplever, at de falder mellem to stole – især de sårbare, de ældre og de kronisk syge.

Derfor er sundhedsreformen nødvendig. Vi har brug for et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever helhed i stedet for overlap, og hvor fagligheden får bedre vilkår end Excel-arkene.

En central del af reformen er sundhedsrådene, som nu oprettes i de nye sundhedsregioner. Deres opgave er at skabe bedre samarbejde på tværs og sikre, at beslutninger træffes tættere på virkeligheden. Det er en mulighed, vi skal bruge rigtigt.

Sundhedsrådene kan nemlig gøre en reel forskel, hvis de får muskler. De skal være et sted, hvor fagligheden og hverdagen mødes – hvor man samler praktiserende læger, kommuner, sygehuse og patientrepræsentanter om de problemer, der skal løses lokalt. De kan være dér, hvor man taler sammen om forebyggelse, om de psykiske lidelser, der spænder ben for tusinder, og om ældre, der oplever at blive kastet rundt mellem sektorer.

Men det kræver, at sundhedsrådene får reelt ansvar og tydelige rammer – ikke bare en rådgivende rolle. De skal have mandat til at prioritere, følge op og skabe konkrete resultater, som kan mærkes i borgernes hverdag. Og så skal vi turde fjerne noget af det eksisterende bureaukrati, når vi opbygger nyt.

Jeg tror på, at sundhedsrådene kan blive nøglen til et sundhedsvæsen, hvor mennesker kommer før system. Det kræver mod til at give slip på central kontrol, og tillid til, at de bedste løsninger ofte findes lokalt – dér hvor fagfolk og borgere mødes.

Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen, hvor beslutninger tages tættere på virkeligheden. Hvor patienten mødes af sammenhæng, ikke silotænkning. Hvor ressourcerne bruges på pleje og behandling – ikke på papir.

Sundhedsrådene er ikke bare en teknisk detalje i en reform. De er et pejlemærke for, hvilken retning vi vil gå som samfund: mod mere central styring – eller mod mere tillid, nærhed og menneskelighed. Jeg ved, hvilken vej jeg vil gå.