Skanderborg skaber frivilligcenter på Sølund
En af de ikoniske hvide bygninger på Sølund bliver ramme om et center for frivillighed og fællesskab. Stedets placering ved Danmarks største botilbud for mennesker med handicap gør det muligt at bringe mennesker med vidt forskellige forudsætninger og interesser sammen. Centret får cafe, mødelokaler og værksteder, som alle kan bruge.
Mange laver frivilligt arbejde i Skanderborg Kommune. Det kan være i foreningslivet, på det sociale område, inden for sport og kultur eller som medhjælper på de store musikfestivaler og byfester.
Nu får de mange frivillige et særligt samlingspunkt på Sølund. En af de ikoniske hvide bygninger, pavillon 2, skal omdannes til et center for frivillighed og fællesskab. Det besluttede Byrådet på byrådsmødet den 27. oktober.
Kommentarer