Skanderborg by

Madskole for fædre og børn

Foto: Skanderborg kommune

I løbet af efteråret kan fædre og børn komme på fælles kursus i madlavning på Morten Børup Skolen.

Spruttende pander, lækre råvarer og en humørfyldt oplevelse. Det er nogle af ingredienserne i madlavningskurset for fædre og børn, der går i 2.-4. klasse. Kurset er blevet til med støtte fra Salling Fondene.

– Gennem de seneste ni år har 6000 fædre og børn tilsammen været på Fars Køkkenskole i over 30 forskellige byer. Nu er turen kommet til Skanderborg Kommune, hvor Salling Fondene og stærke lokale kræfter er med til at gøre det muligt. Det er vi rigtig glade for, siger Jonas Vigkilde fra Fars Køkkenskole. 

Tilbuddet er til fædre, bedstefædre, bonusfædre og andre voksne mænd – og børn, der går i 2.-4. klasse.

Fars Køkkenskole er lige nu et tilbud i 14 af landets kommuner. Bag projektet står den almennyttige forening Hello Kitchen, der arbejder for at skabe en sundere og bæredygtig fremtid for den næste generation.

Kommentarer