Skanderborg by

Julefortællinger for børn på museet

Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

For at skabe den helt rigtige julestemning, skal der selvfølgelig fortælles julehistorier. Derfor laver Museum Skanderborg julehygge for hele familien både søndag den 5. december og søndag den 12. december kl. 13-14. Jens fortæller og viser billeder på den store skærm, så alle kan være med, og i museumsbutikken er der juleklippe-klistre med kravlenisser og juleskabeloner. Butikken er også fyldt med julepynt og gaveidéer, som kan friste. 

Fortællingen henvender sig til børn i alle aldre og deres familier, og det er gratis at deltage. Der kan købes sodavand, gløgg og æbleskiver i forbindelse med arrangementet.

Vi tager hensyn til Covid-19 forholdsregler, så alle over 15 år skal vise coronapas. Man melder sig til på Museum Skanderborgs hjemmeside www.museumskanderborg.dk.

Praktisk information:

Tidspunkt: 5. og 12. december kl. 13.00-14.00.

Sted: Museum Skanderborg Perron1. Jernbanevej 9, Skanderborg.

Pris: gratis for alle.

Kommentarer