Ry

Joan Boesens farvepassion

Foto: Per Bille

Den 9. september er der igen fredagscafé på Ry Bibliotek med lokalt islæt

Joan Boesen er vokset op blandt farver med malere i flere generationer. Nu har hun sin egen virksomhed, hvor passionen for farvesammensætninger er tydelig i det store udvalg af håndfarvet garn i alverdens farver, som pryder butikken.

Til efterårssæsonens første fredagscafé på Ry Bibliotek, kan du høre Joan fortælle om sin opvækst i familiens farvehandel i Ry, og hvordan hun har gjort sin passion til sin levevej.

Der serveres som altid kaffe/te og småkager, og arrangementet er uden tilmelding – man dukker bare op til en hyggelig eftermiddagstime kl. 16 med en lokal fortælling.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med projekt “100 sunde åndehuller”.

Kommentarer