Af Daniel Aage Holm, Dansk Folkeparti

Vi er midt i et folketingsvalg, et folketingsvalg der ligger lige midt i en forsynings- og energikrise og den i forvejen så kendte klimakrise, og alligevel er stort set ingen partier eller politikere der har droppet plakaten. Hvorfor?!

Jeg er selv folketingskandidat her i Skanderborgkredsen, og jeg tør væde min gamle hat på, at jeg er den eneste kandidat uden plakater, måske det er dumt – men det er en risiko jeg er villig til at løbe; fordi én skal jo gå forrest.

Jeg mener ikke personligt, at jeg kan gå ud og bruge 20.000 kr. på 1000 plakater som skal hænge i tre uger, midt i en krise hvor folk må slukke for varmen for at kunne blive i sit hus – eller i værste må gå fra hus og hjem fordi deres strøm og varme er blevet for dyrt. For ikke at tale om, hvor meget CO2 det koster at producere så mange plastikplakater. Til kommunalvalget i fjor lagde jeg også mærke til modstanden, og jeg lyttede. Jeg sagde til flere på min vej, at jeg håber det er sidste gang, vi skal have det her skidt op. Her gjorde jeg i øvrigt også kun brug af mine fire år gamle plakater, som var fine nok til at bruge igen den ene gang.

Jeg skal ikke sidde og spille hellig, jeg havde da sikkert også købt plakater som alle andre, hvis jeg havde en stor stak penge og en masse folk til at hjælpe. Jeg mener bare, at vi er nået til et sted nu, hvor vi snart må overveje om det virkeligt er det værd. Jeg mener, at valgplakater er noget, der hører fortiden til. Noget, man brugte dengang, hvor det kun var i papiraviser og på valgplakater man kunne gøre opmærksom på sig selv. I dag er der jo et hav af muligheder, man kan annoncere på sociale medier lave radiospots eller få annoncer på alverdens hjemmesider.

Skal vi ikke snart bare en gang for alle ligge de »skide« valgplakater i graven og kun have dem tilbage i erindringen som et minde fra en svunden tid?