Samfund

Handicap er ingen hindring: Nyt projekt får ledige i job

Foto: Skanderborg Kommune

Langtidsledige har succes med at komme i arbejde efter at have deltaget i et utraditionelt projekt, som Danmarks Handicap Forbund og Skanderborg Kommune står bag. 

Et nyt job-tiltag målrettet personer med handicap, som Dansk Handicap Forbund og Skanderborg Kommune står bag, har vist sig at være en succes.  

På halvandet år er det lykkes at få 38 personer, som tidligere var langt fra arbejdsmarkedet, i job eller uddannelse. Det svarer til 74 procent af de i alt 52 deltagere i projektet. 

Projektperioden var fra 1. januar 2021 til 31. juni 2022, og målgruppen var personer med en funktionsnedsættelse, f.eks. et fysisk handicap eller psykiske udfordringer, og mere end et års ledighed.

Resultaterne glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Claus Bloch.

– Det er glædeligt, at vi har fået 34 af 52 deltagere videre i job og yderligere fire personer i uddannelse. En succes for alle parter – først og fremmest de berørte borgere, der har fået en kraftig forøgelse af deres livskvalitet. Virksomhederne har fået kvalificeret arbejdskraft, og samfundet har fået flere selvforsørgende borgere. Rent win-win for alle, siger Claus Bloch.

 

Kommentarer