Samfund

Grundlovsforhør: 46-årig fremstilles for bl.a. forsøg på manddrab

En 46-årig mand fra København fremstilles i dag kl. 13.00 i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er sigtet for forsøg på manddrab, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Den 46-årige er blandt andet sigtet for forsøg på manddrab, da han den 30. august 2021 kl. 19.40 mistænkes for at have slået en 54-årig mand fra Skanderborg med en økse. Hændelsen fandt sted, efter at de havde været impliceret i et færdselsuheld på Skanderborgvej mellem Ry og Skanderborg. Den 54-årige er uden for livsfare.

Den nu sigtede mand blev efterfølgende anholdt af Sydøstjyllands Politi den 30. august 2021 ca. kl. 20.00.

Da anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden.

Kommentarer