Ry

Fredagscafé: Tag med til Japan

Foto: Ry Bibliotek

Rejsefeber? Få stillet noget af rejselysten, når bibliotekar Henrik Jacobsen fortæller om sin tidligere rejse til Japan

I en tid hvor der er lange udsigter til at komme ud og opleve verdenen kan man heldigvis via billeder og fortællinger komme langt omkring. Til årets første fredagscafé på Ry Bibliotek kan man opleve østens magi, når bibliotekar Henrik Jacobsen fortæller om Japans store attraktioner, når han viser billeder fra sin rejse tilbage i 2014. Her kan man høre om den særlige kultur med anderledes madvaner, skikke og storbyer.

Som altid foregår det i ganske uformelle rammer, hvor alle interesserede blot møder op kl. 16 og sætter sig til rette med en kop kaffe/the til en times fortælling. 

Arrangementet foregår fredag d. 28. januar kl. 16-17 i bibliotekets læsesal. 

Kommentarer