Skanderborg by

Erhverv: 28 gazeller i Skanderborg Kommune

Foto: Skanderborg kommune

Dagbladet Børsen har kåret årets nye gazeller. Skanderborg Kommune har i år 28 virksomheder på listen.

Igen i år kan mange virksomheder i Skanderborg Kommune bruge den prestigefyldte titel: Gazellevirksomhed. 

28 virksomheder i Skanderborg Kommune er i år blevet hædret som gazeller. Det kræver, at en virksomhed i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. Dagbladet Børsen står bag kåringen. 

Borgmester Frands Fischer glæder sig over de mange gazellevirksomheder i kommunen. 

– Gazellerne er med til at skabe arbejdspladser og vækst i kommunen. Medarbejdere og ledere i de 28 virksomheder kan roligt være stolte, for titlen som Gazelle er en præstation, der kræver noget ud over det sædvanlige., siger Frands Fischer. 

Sidste år var der 25 nye gazeller i Skanderborg Kommune, og det er godt billede på udviklingen i kommunen. Hvert år siden 2016 har der været mindst 25 nye gazeller om året i Skanderborg Kommune. 

Gazeller fra mange brancher

De 28 gazeller spænder over alt fra håndværkere og rengøringsfirmaer til reklamebureauer og it-virksomheder.

– Årets gazelle-liste er et godt billede på, at det er muligt for både store og små virksomheder samt virksomheder fra mange forskellige brancher at realisere høje vækstrater. Uanset om det er eksport, nye produkter eller noget helt tredje, der er medvirkende til væksten, så er det altid spændende at følge. Heldigvis kender vi rigtig mange af virksomhederne, men vi støtter gerne op om vækst og udvikling for alle virksomheder i hele Skanderborg Kommune, siger erhvervschef Anja Ellersgaard Basse.

Hele 21 af de 28 virksomheder er nye gazeller i forhold til sidste år. Syv af virksomhederne har været gazelle ved tidligere kåringer.

Læs mere om Gazelle-kåringen her på Børsens side.

Årets 28 gazeller i Skanderborg Kommune

Breum Byg ApS

Process Integration ApS

danbolig Galten/Harlev ApS

danbolig Skanderborg ApS

danbolig Ry ApS

DinTekstforfatter ApS

Entrade A/S

Epiq ApS

Frederiksen VVS ApS

Fønix Musik ApS

Go’on Gruppen A/S

Green-Label A/S

Gundersen & Kjær A/S Entreprenør- & Ingeniørfirma

Houe ApS

Idealhuse A/S

Jysk Totalservice ApS

Lakeside Ry ApS

Oprin ApS

Praqtice ApS

Relationmedia A/S

Slothwear.dk ApS

Smoke-IT ApS

Speedline A/S

team.blue Denmark A/S

Trafikplan ApS

Vesterbo Huse A/S

Viggo Ottesen Invest ApS

Wintastic ApS

Kommentarer