Den danske PAGTEN får premiere i BIOHuset mandag den 30.august.
Fredag den 3. september byder BIOHuset på en rigtig Karen Blixen aften.
Om filmen kort:
Det er 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark til et liv i ruiner.
Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed begyndte hun her at genopfinde sig selv som en kunstnerisk superstjerne.
Nu, i en alder af 62, er Karen Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation – indtil hun møder den 29-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner mod, at han skal adlyde hende ubetinget – uanset prisen…
Karen Blixen var kendt i selskabslivet og holdt selv mange selskaber. Både maden og drikkevarerne blev vægtet højt, så i bedste Karen Blixen ånd, vil vi servere et glas champagne til filmen.
I Afrika dyrkede Karen Blixen kaffe på sin farm – og denne aften trækker vi lod på billetterne om 3 x lækker kenyansk kaffe samt bogen Pagten af Thorkild Bjørnvig.
For at vi alle kan komme i den rette stemning, efter champagnen og duften af kenyansk kaffe, vil præst Hanne-Lise Mandrup Pedersen læse et par digte af Thorkild Bjørnvig.
Kommentarer