Skanderborg by

Corona-status den 9. august

Foto: Skanderborg Kommune

I denne status kan I læse nyt om vaccination, se det aktuelle smittebillede og finde information om de lokale teststeder.

Fra i dag, tirsdag 10. august, tilbyder Region Midtjylland også vaccination mod COVID-19 uden tidsbestilling.

Tilbuddet gælder alle vaccinesteder i hele regionen – herunder også i Skanderborg.

Muligheden for vaccination uden tidsbestilling gælder alle over 12 år og både første og andet stik.

Vaccinationsstedet i Skanderborg Kommune er:

Landsbyen Sølund, Festsalen, Sølundsvej 1, 8660 Skanderborg

Åbningstid for drop in-vaccination (uden tidsbestilling) i uge 32:

Tirsdag, onsdag, fredag og weekend: 10-15

Torsdag: 10-14.

Åbningstiden er længere for personer med tidsbestilling. Dvs. har du en tid f.eks. fredag kl. 16, er den stadig gældende.

Åbningstiderne for drop in-vaccination kan variere fra uge til uge. Følg med på Region Midtjyllands hjemmeside.

Fremover er der to spor ved det lokale vaccinationscenter: Ét for dem, der foretrækker at tage chancen og evt. kø og et andet for dem, der foretrækker tidsbestilling og en fast aftale.

Borgere, der kommer for at få andet stik, skal selv huske at tælle efter, at de overholder det nødvendige interval mellem 1. og 2. stik, ellers går de forgæves:

Vaccinerede med Moderna kan få andet stik efter 28-42 dage.

Vaccinerede med Pfizer BioNTec kan få andet stik efter 21-42 dage.

I de kommende uger har Region Midtjylland ca. 100.000 ledige vacciner.

Læs mere i Region Midtjyllands nyhed her.

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål om corona-vaccinen? Så har Sundhedsstyrelsen udgivet en video med nogle af de typiske spørgsmål.

Se videoen her.

Og du kan finde mange flere svar på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/da/corona/vaccination.

De aktuelle tal

I løbet af det seneste døgn er 10 personer registreret smittet med Covid-19, heraf fire med kviktest.

Over de sidste syv dage er 64 personer smittet, hvilket svarer til en incidens (antal smittede over syv dage pr. 100.000 indbyggere) på 100.

Du kan dykke ned i tallene for alle landets kommuner her.

Her kan du blive testet

Fra i dag der følgende testmuligheder i Skanderborg Kommune:

Kviktest

Ry Hallerne, mødelokale 1

Galten Hallen

Niels Ebbesen Skolen

Alle dage fra kl. 09.00 – 19.00. Kviktest kræver ikke tidsbestilling.

PCR-test – med og uden tidsbestilling

Skanderborg Sundhedscenter, Sygehusvej i Skanderborg. Alle dage fra kl. 9.00 – 16.00.

Bestil tid på coronaprover.dk – eller kom forbi uden bestilling (uden tidsbestilling skal børn under 15 år følges af en forælder eller værge).

Corona er her stadig, så hold fast i de gode vaner om afstand, håndhygiejne og isolation, hvis du har symptomer på sygdom. Pas godt på hinanden.

Område med vedhæftede filer.

 

 

Kommentarer