Samfund

Corona-status

Følg med i de seneste corona-tal for Skanderborg Kommune.
I løbet af det seneste døgn er 22 personer registreret smittet med Covid-19 i Skanderborg Kommune.

I løbet af de seneste syv dage er 147 personer dermed registreret smittet. Det svarer til en incidens på 235 (antal smittede pr. 100.000 indbyggere fordelt over syv dage).

Til sammenligning er incidensen i hele Region Midtjylland i dag 207.

På landsplan er 2216 personer registreret smittede via de traditionelle test. 89 personer blevet indlagt det seneste døgn, så der i dag er 886 personer indlagt på landets hospitaler. Det er et fald på 56 personer sammenlignet med i går.

Aflys aftaler

Du har formentlig hørt det flere gange, men i går (tirsdag) indførte Regeringen og sundhedsmyndighederne nye restriktioner på grund af den nye og mere smitsomme variant af corona. Nu er forsamlingsloftet i det offentlige rum på fem personer og afstandskravet er sat op til 2 meter.

Derudover lød opfordringen på at blive hjemme så meget som muligt, aflys aftaler i den kommende tid og tag kun én person afsted for at handle.

Restriktionerne gælder foreløbig til den 17. januar.

Bliv testet på Fælleden

Test-tilbuddet på Skanderborg Fælled er forlænget til den 18. januar. Du kan bestille tid til test på coronaprover.dk.

Kommentarer